Som omtalt mange steder, så har Arto oprettet ingencensur.dk som et alternativ til deres normale domæne. Det skyldes, at mange skoler har blokeret arto.dk.
Dette er et forholdsvis provokerende træk fra en hjemmeside, som ellers har forsøgt at skabe sig et ry for at samarbejde med/lytte til bl.a. landets folkeskoler. Af samme grund kan jeg ikke lade være med at overveje, om mægtige Arto rent faktisk føler sig truet.
Med 635.000 profiler (80% af Danmarks børn) burde man ikke umiddelbart tro, at Arto var i fare. På den anden side har man før set enorme internet succeser crash-and-burn, som resultat af dårlig føling med markedet. Friendster.com er et godt eksempel (forgænger for stort set alle internationale sociale netværkssider). I Sverige var lunarstorm i flere år alt-dominerende, men mod alle odds har den nye og smarte playahead.se på kort tid overhalet giganten. I Danmark er Jubii et godt eksempel, omend de stadig er i top 10 over danske websites.
Pointen er, at man skal være på vagt, og ikke hvile på lauerbærene. Er Arto bange for, at et uopmærksomt øjeblik vælter dem af pinden? Internet brugere har ikke synderlig stort tilhørsforhold i forbindelse med “stam-hjemmesider”. Hvis noget nyt og moderne (smartere, mere cool) dukker op, så er det kotume, at man i det mindste tjekker det ud.
Artos udspil kommer samtidig med, at jeg i nogle uger har annonceret en større reklamekampagne på NationX. Denne kampagne inkluderer blandt andet opsætning af plakater på mange af landets skoler. Antallet af brugere på NationX er desuden steget en smule på det seneste, mens det har stået stille hos Arto. Er det undertegnede, som er skyld i ingencensur.dk?
Mere sandsynligt er det nok (desværre) at truslen kommer fra Facebook. At Facebook har succes fatter jeg ikke, men det har de altså. Så meget, at de, ifølge Alexa.com, ligger nr. 8 over de mest besøgte hjemmesider blandt danske netsurfere. Arto er nr. 6.
Facebook brugere er øjensynligt en hel del ældre en brugerne hos Arto, men succes avler succes. Og hvad sker der den dag Facebook laver en dansk oversættelse af deres, allerede populære, hjemmeside?
Skrevet i NationX | 3 Kommentarer »
Der er åbenbart meget lidt kontrol på community-sitet netlog.com. Og når det er tilfældet, så viser børnene deres sande jeg?
På den danske forside fandt jeg disse to profiler:

Hvor er det sørgeligt og deprimerende, at 13-14 årige føler, at de skal udstille sig sådan.
Selv arto fjerner (efter eget udsagn) den slags. Gad vide om det betyder, at netlog bliver det nye smarte, forbudte og populære?
Skrevet i Andet bras | 2 Kommentarer »
Facebook er en dundrende succes, og det er netop dét, jeg ikke forstår. Selvfølgelig kigger jeg med lidt farvede biller, da hjemmesiden, til dels, er konkurrent til min egen NationX. Men selv uden dette tror jeg, at jeg ville undres.
- Design - Facebook bruger skræmmende grimt og uprofessionelt design
- Brugervenlighed - jeg er erfaren netbruger, og selv efter 3-4 timers brug af Facebook, forvirrer den mig
Facebook har fået meget ros for sin åbne platform, hvor det er muligt for eksterne programmører at skrive programmer til brug på Facebook. Men som flere har fået øje på efterhånden, er det så så fantastisk? Der findes over 7000 programmer på Facebook, udviklet af tredjeparts programmører. Langt de fleste af disse er i bedste fald ubrugelige. At tilføje en mulighed for at sende virtuelle cirkelspark til hinanden, eller en kæledyrs-guldfisk, kan måske være meget underholdende, men hvor længe? Opslagstavler/gæstebøger kan tilføjes, men for at skrive i en anden persons nye gæstebog, skal man først selv installere gæstebogen i sin egen profil. Hvor fedt er det, når alle bruger forskellige gæstebøger?
At få flere opfordringer til at installere programmer, end egentlige beskeder, må også være lidt belastende i længden.
Jeg kan se én eneste fordel ved Facebook, nemlig deres størrelse. Men hvordan opstod folkevandringen ind på siden i første omgang? Det må først være for nylig, at Facebook fik flere medlemmer end f.eks. Friendster, Orkut, Hi5, Bebo og alle de andre.
I skrivende stund kan jeg ikke se en eneste grund til at logge ind på Facebook. Jeg oprettede en profil fordi jeg ville se, hvad hele denne hype var omkring. Hvor mange mon har det ligesom mig?
PS. vidste du, at man ikke kan lukke sin profil på facebook, man kan kun de-aktivere den. Det er, så vidt jeg ved, ulovligt i Danmark.
Skrevet i Andet bras | Ingen kommentarer »
Så fik Arto igen medieomtale af den mindre heldige slags. Omtalen i diverse nyhedsmedier er såmænd ikke en kritik af Arto, og det er heller ikke hvad jeg vil bruge dette indlæg i min blog til. Rent faktisk mener jeg, at situationen, som er skyld i omtalen, er meget svær at forhindre, da “fejlen” ligger hos offeret/barnet. Selvom øget sikkerhed selvfølgelig er med til at forebygge situationen, så ville den også kunne opstå på min egen NationX.dk.
Hændelsen og medieomtalen får mig til at tænke en tanke, som jeg har haft i årevis: Nettets anonymitet opfordrer direkte til lovovertrædelser! Hvordan kan vi tillade os at skabe og holde liv i et univers, hvor alle kan være anonyme? Et sted hvor vores yngste bevæger sig rundt uden opsyn, og hvor ingen står til ansvar for egne handlinger?
Selvfølgelig er man kun delvis anonym, og selvfølgelig står man til ansvar for egne handlinger, til en hvis grad. Men hvad med de gange, man ikke gør?
Læs resten af dette indlæg »
Skrevet i NationX | 1 Kommentar »
I sidste uge fik jeg endelig taget mig sammen og færdiggjort webtjenesten www.WebTal.dk.
WebTal.dk er en statistikservice, rettet mod større danske hjemmesider. Servicen er gratis, og kræver ikke et reklamelink indsat på medlemmernes hjemmeside.
Formålet med WebTal.dk er at tilbyde både hjemmeside-ejere, mediebureauer, presse mm. en oversigt over besøgstallene hos større danske hjemmesider. Sådanne lister kender du måske fra FDIM og Chart.dk, problemet er blot, at disse langt fra giver et komplet billede af “markedet”. Begge produkter koster penge, mange endda, hvis man vil ind hos FDIM. Chart.dk kræver desuden et reklamelink indsat på alle hjemmesidens sider.
Læs resten af dette indlæg »
Skrevet i Andet bras | 2 Kommentarer »
Hele sagen om “dybe links” har været hyppigt debatteret rundt omkring på nettet, ikke mindst for 1-5 år siden. Jeg vil derfor begrænse mig til at fremlægge nogle få personlige holdninger og pointer. Læs resten af dette indlæg »
Skrevet i eBuzz | Ingen kommentarer »
Jeg har efterhånden fået et par invitationer til den nye europæiske community site Netlog.com. Sitet ser umiddelbart professionelt nok ud - det er ikke udviklet af et par folkeskoleelever hjemme på værelset. Men efter et kig på billede-toplisten må jeg indrømme, at jeg var ved at tabe hagen.
Læs resten af dette indlæg »
Skrevet i NationX | 2 Kommentarer »
En af mine mest stolte “bedrifter” gennem min karriere som udvikler er uden tvivl www.NationX.dk, som jeg lever af den dag i dag. Og et af de aspekter af hjemmesiden, som jeg burde være mest stolt af, er sikkerheden.
Jeg skriver “burde”, da det i virkeligheden ikke har været det mindste udfordrende at udvikle de tiltag, som i øjeblikket bruges til at holde ro og orden på hjemmesiden. Alligevel er det netop her, NationX øjensynligt er foran konkurrenterne.
Læs resten af dette indlæg »
Skrevet i NationX | 1 Kommentar »
Jeg får, om nogen, massevis af idéer til nye projekter, opfindelser, produkter og selvfølgelig hjemmesider. Så selvfølgelig skulle jeg deltage i Danmarks bedste idé på TV2.
Læs resten af dette indlæg »
Skrevet i Andet bras | Ingen kommentarer »
Så fik jeg også en blog. Som så mange andre føler jeg også en trang til at lukke noget damp ud fra tid til anden, og det vil så ske her. Bare vent til jeg får tid!!
Skrevet i Andet bras | 1 Kommentar »