På det seneste har en behersket skepsis overfor Facebook bredt sig blandt bloggere over hele verden. Jeg har en teori om grunden.
Der er stor forskel på hvad man forventer sig af et socialt netværk. Eller er der? Vil man ikke altid oprette en profil for at finde og snakke med gamle og nye venner? Det ligger ligesom i ordet “socialt netværk”.
Jeg sammenligner tit NationX.dk og andre community hjemmesider med det overordnede samfund. Både på nettet og i den virkelige verden er man en del af samfundet (indbygger), og man er underlagt samfundets love og regler. I begge tilfælde kan man bevæge sig rundt og interagere med andre borgere. Der er mulighed for at kommunikere offentligt (tale i offentligt rum vs. diskussionsfora) eller privat (privat samtale/SMS vs. private e-beskeder).
Også kurmageriet har mange paralleller. F.eks. er det, især blandt unge, udbredt at skrive en kort besked i retning af “kiggede lige” i gæstebogen hos fremmede profiler. En slags uforpligtende hilsen eller gestus. Meget lig et smil, et nik med hovedet eller et “hej” i den virkelige verden.
Som i den virkelige verden bliver denne gestus enten besvaret eller ignoreret. Ved gensidig interesse indledes en samtale, og et mere eller mindre dybdegående venskab/forhold etableres.
Sådan fungerer vi mennesker nu engang, og det er netop essensen af det SOCIALE netværk.
Men hvad sker der på Facebook?
Efter at have brugt Facebook i nogle måneder (og konstant forsøgt at finde interesse heri :)) har jeg denne opfattelse af fjæsbogen:
- Man finder mange gamle venner, som man ellers havde mistet kontakten med
- Hvis man orker det, kan man få meget tid til at gå med alverdens gadgets, dingedoter og små ligegyldige lege
Men så stopper det sjove også. Hvad gør man, hvis man ikke lige er interesseret i at se hvem der minder mest om Britney Spears, og man ikke har lyst til at deltage i en skellethoved-bowling-turnering?
Alt hvad man laver på Facebook bliver udtrykt gennem en applikation. Der er absolut intet personligt eller socialt i at invitere hinanden til gorillabrydning, blot fordi den ene gorilla hedder det samme som sig selv. Og hvordan lærer man nye mennesker at kende?
Facebook er et samfund, hvor alle går rundt og prikker hinanden på skulderen. Men når personen vender sig om, stikker man ham et brætspil, og skynder sig så væk igen.
Jeg går også langt uden om de dumme vampyr-applikationer på Facebook, men applikationerne er samtidig kilden til det du mener mangler på Facebook.
Jeg har f.eks. tilmeldt mig “Speeddating” som er fyldt med personer som er interesserede i at modtage en “Jeg kiggede lige” kommentar.
Jeg bruger udelukkende facebook som kontakt til min omgangskreds. Og jeg går langt udenom applikationerne. Jeg synes facebook fungerer fint til de behov jeg har. Det eneste der generer mig, er tanken om at alt hvad der kommer i berøring med facebook, “tilhører” dem… Hrm…