… og dem er der åbenbart mange af.
Update: Jeg støtter ikke IFPIs metoder - DNS blokering er ikke vejen at gå. Indlægget herunder er en kritik af dem, som forsøger at argumentere for, at TPB er lovlig.
Hvis du er bare en smule www/IT-interesseret, så kender du til sagen om Tele2, som er dømt til at blokere for adgangen til The Pirate Bay. Følg linket for en uddybning af sagen samt beskrivelse af hvad The Pirate Bay er.
Over alt hvor sagen omtales, og hvor det er muligt at kommentere/diskutere nyheden, findes en flod af indlæg, hvor personer fordømmer det danske retsvæsen og Tele2 (for at acceptere dommen uden kamp).
Argumenterne er ensformige, og kan opsummeres til:
- The Pirate Bay udbyder ikke copyright beskyttet materiale, det er blot en søgemaskine hvor man kan finde torrents (små tekstfiler med informationer)
- Censur er aldrig en god ting, og bringer Danmark ned på niveau med Kina og Korea hvad angår menneskerettigheder
De sidste argument kan jeg forholde mig til, men så stopper legen også…
Det ER ulovligt
The Pirate Bay bygger deres forretning på at fremme og muliggøre deling af ulovlige filer. Det i sig selv er ulovligt.
The Pirate Bay har nægtet at fjerne torrent filer, som linker til ulovligt materiale, fra deres database.
The Pirate Bay har valgt et navn, som beskriver præcis, hvad der sker på hjemmesiden. Nemlig udbud af pirat-software, musik og film. De ved hvad folk ønsker, og de ved, at uden de ulovlige filer, ville de ikke have en forretning. Ergo handler de i ond tro.
Hvordan kan folk så stadig forsvare hjemmesiden?
Det er faktisk simpelt nok…
1. Man er et yngre individ, som er vokset op med fildeling. Der har været ingen, eller meget få, konsekvenser af at gøre noget ulovligt på området. Resultatet er, at man ser ulovlig fildeling som en ret. “Det har jo altid været sådan, derfor kan man jo ikke bare sige at det pludselig er ulovligt.”
2. Man HAR ovenstående indsigt, men vælger at støtte hjemmesiden uagtet, da man fortsat ønsker mulighed for at begå ulovlighederne.
Tåbeligt…