Archive for November, 2007
Som omtalt mange steder, så har Arto oprettet ingencensur.dk som et alternativ til deres normale domæne. Det skyldes, at mange skoler har blokeret arto.dk.
Dette er et forholdsvis provokerende træk fra en hjemmeside, som ellers har forsøgt at skabe sig et ry for at samarbejde med/lytte til bl.a. landets folkeskoler. Af samme grund kan jeg ikke lade være med at overveje, om mægtige Arto rent faktisk føler sig truet.
Med 635.000 profiler (80% af Danmarks børn) burde man ikke umiddelbart tro, at Arto var i fare. På den anden side har man før set enorme internet succeser crash-and-burn, som resultat af dårlig føling med markedet. Friendster.com er et godt eksempel (forgænger for stort set alle internationale sociale netværkssider). I Sverige var lunarstorm i flere år alt-dominerende, men mod alle odds har den nye og smarte playahead.se på kort tid overhalet giganten. I Danmark er Jubii et godt eksempel, omend de stadig er i top 10 over danske websites.
Pointen er, at man skal være på vagt, og ikke hvile på lauerbærene. Er Arto bange for, at et uopmærksomt øjeblik vælter dem af pinden? Internet brugere har ikke synderlig stort tilhørsforhold i forbindelse med “stam-hjemmesider”. Hvis noget nyt og moderne (smartere, mere cool) dukker op, så er det kotume, at man i det mindste tjekker det ud.
Artos udspil kommer samtidig med, at jeg i nogle uger har annonceret en større reklamekampagne på NationX. Denne kampagne inkluderer blandt andet opsætning af plakater på mange af landets skoler. Antallet af brugere på NationX er desuden steget en smule på det seneste, mens det har stået stille hos Arto. Er det undertegnede, som er skyld i ingencensur.dk?
Mere sandsynligt er det nok (desværre) at truslen kommer fra Facebook. At Facebook har succes fatter jeg ikke, men det har de altså. Så meget, at de, ifølge Alexa.com, ligger nr. 8 over de mest besøgte hjemmesider blandt danske netsurfere. Arto er nr. 6.
Facebook brugere er øjensynligt en hel del ældre en brugerne hos Arto, men succes avler succes. Og hvad sker der den dag Facebook laver en dansk oversættelse af deres, allerede populære, hjemmeside?
Posted in NationX | 3 Comments »
Nov 21
Netlog igen… Posted by
Martin Bay
Der er åbenbart meget lidt kontrol på community-sitet netlog.com. Og når det er tilfældet, så viser børnene deres sande jeg?
På den danske forside fandt jeg disse to profiler:

Hvor er det sørgeligt og deprimerende, at 13-14 årige føler, at de skal udstille sig sådan.
Selv arto fjerner (efter eget udsagn) den slags. Gad vide om det betyder, at netlog bliver det nye smarte, forbudte og populære?
Posted in Andet bras | 2 Comments »
Facebook er en dundrende succes, og det er netop dét, jeg ikke forstår. Selvfølgelig kigger jeg med lidt farvede biller, da hjemmesiden, til dels, er konkurrent til min egen NationX. Men selv uden dette tror jeg, at jeg ville undres.
- Design - Facebook bruger skræmmende grimt og uprofessionelt design
- Brugervenlighed - jeg er erfaren netbruger, og selv efter 3-4 timers brug af Facebook, forvirrer den mig
Facebook har fået meget ros for sin åbne platform, hvor det er muligt for eksterne programmører at skrive programmer til brug på Facebook. Men som flere har fået øje på efterhånden, er det så så fantastisk? Der findes over 7000 programmer på Facebook, udviklet af tredjeparts programmører. Langt de fleste af disse er i bedste fald ubrugelige. At tilføje en mulighed for at sende virtuelle cirkelspark til hinanden, eller en kæledyrs-guldfisk, kan måske være meget underholdende, men hvor længe? Opslagstavler/gæstebøger kan tilføjes, men for at skrive i en anden persons nye gæstebog, skal man først selv installere gæstebogen i sin egen profil. Hvor fedt er det, når alle bruger forskellige gæstebøger?
At få flere opfordringer til at installere programmer, end egentlige beskeder, må også være lidt belastende i længden.
Jeg kan se én eneste fordel ved Facebook, nemlig deres størrelse. Men hvordan opstod folkevandringen ind på siden i første omgang? Det må først være for nylig, at Facebook fik flere medlemmer end f.eks. Friendster, Orkut, Hi5, Bebo og alle de andre.
I skrivende stund kan jeg ikke se en eneste grund til at logge ind på Facebook. Jeg oprettede en profil fordi jeg ville se, hvad hele denne hype var omkring. Hvor mange mon har det ligesom mig?
PS. vidste du, at man ikke kan lukke sin profil på facebook, man kan kun de-aktivere den. Det er, så vidt jeg ved, ulovligt i Danmark.
Posted in Andet bras | No Comments »