1. Man skal enten modtage alle opdateringer eller ingen opdateringer fra en ven. Der er ingen mellemvej. Hvor dejligt ville det være, hvis man kunne blokere de 10 daglige “jeg har lige fodret min kat” lignende status opdateringer fra den gamle klassekammerat, men stadig blive opdateret, hvis hun uploader fotos fra hendes bryllup? SVAR: Jo flere (ligegyldige) opdateringer du modtager, desto mere tid bruger du på siden. Vi er ligeglade med, om din tid rent faktisk er well spend.

2. Hvorfor skal man modtage en email for hver evig eneste opdatering MENS man er logget ind? Jeg ser opdateringen som et blinkende ikon, læser den, rykker videre. Og 5 minutter senere kommer der så en email. SVAR: En indbakke fyldt med Facebook beskeder brænder navnet ind i din hukommelse.

3. Hvorfor stopper Facebook ikke alle “spam dine venner og deltag i en konkurrence” events? FB kunne lave et filter på et minut, for at håndhæve deres egne regler (konkurrencer er forbudt) eller dansk lovgivning, for den sags skyld (ja, den slags konkurrencer er ulovlige). SVAR: Mere junk = mere tid brugt på hjemmesiden.

4. Hvorfor praler en overvejende del af newz.dk medlemmerne med, at de ikke har en Facebook konto? SVAR: Som IT kyndig kan man se hvor latterlig hele FB konceptet er. Især i forhold til hvor nyttigt det egentlig kunne laves - med nogle få brugervenlige ændringer.

Jeg lukkede min konto fordi jeg blev irriteret på alle de venner, som opførte sig som opmærksomhedskrævende divaer. Tosser som tror på, at “jo flere venner du inviterer, jo større chance har du for at vinde”. Folk som skriver status beskeden “av det gjorde ondt” af den ene grund, at de vil have opmærksomhed FØR de fortæller hele historien. Men det er egentlig ikke deres skyld. FB har i den grad skudt papegøjen ved at udnytte (de flestes) svage natur. Der ville også være flere fede mennesker, hvis der var penge i at dingle en burger og sodavand foran alle verdens mennesker non stop.

Don’t be evil.

Og sikke en prøvelse det blev. Ikke mindre end 450 programmeringstimer fordelt over ca. tre måneder.

Projektet var www.Xfitnet.com - et community bygget op omkring fitness formen “CrossFit”.

Communitiet har naturligvis facebook som inspiration - IKKE som forbillede! En række velkendte funktioner går igen, for eksempel profil layout, “Fælles venner” og foto/video arkiv.

På andre områder har jeg nægtet at efterligne facebook - for eksempel manglende mulighed for at blokere apps, begrænsede søgemuligheder (alder, køn, land) og idéen om at man skal spammes med småting så snart det er muligt.

De mest ihærdige tpb fortalere har hidtil slået på problematik vedr. censur-agtige forhold, lovgivning som ikke er tidsvarende osv., og derved forsøgt at nedtone det faktum, at torrent søgemaskiner i høj grad bruges til at hente ulovligt indhold.

Mininova vælger at fjerne ulovligt indhold, og reaktionen er:

“R.I.P !! deleting bookmark !!”
“Well, nice knowing you guys.There goes your ad revenues, by the way.”
“Rest in peace you have just committed online suicide.”
“well…we still have the pirate bay . Good luck mininova”

Ud af 45 kommentarer kunne jeg finde én, som ikke var i retning af disse eksempler. Dvs. 97,8% af Mininova brugerne benytter søgemaskinen til at downloade ulovligt materiale i så høj grad, at de ikke vil bruge den, hvis der kun er lovligt materiale.

I rest my case.

Jeg vil prøve at gøre det så simpelt som muligt:

Én af parterne tænker:
Vi indekserer så stor en del af nettet som muligt, laver en kick-ass algoritme og hjælper folk til at finde informationer. Ved at være effektive og yde en god service, vil vi få mange besøgende. Fra tid til anden vil vores automatiske robotter falde over ulovligt materiale, men det er ikke vores intention at hjælpe til spredning af dette.

Den anden part tænker:
Vi hjælper folk til at downloade ulovlige materiale. Alle har lyst til gratis film og musik, så på den måde får vi mange besøgende. Hvis nogen klager over, at vi linker til ulovligt materiale, så håner vi dem på vores hjemmeside.

Er der ikke noget, som hedder “ond tro” indenfor lovgivning?

Jeg har fuld respekt for, at de gamle medier har 741852 års erfaring indenfor effektiv nyhedsdækning og krig på oplagstal. Men måske er det på tide at indse, at Internettet ændrer ved ting, som man ikke kan kæmpe imod. Måske er det på tide at indse, at ved at yde en god og fyldestgørende service overfor læseren, vil denne vende tilbage.

Og endnu mere barnlighed

Arto “kidnapper” konkurrenters link handler om, at arto.dk automatisk erstatter hjemmeside adresser med www.arto.dk, når de skrives i en besked på arto.

Hvor barnligt er det? “Vi er bange for konkurrence, så vi forhindrer vores medlemmer i at lære om konkurrerende hjemmesider herinde”.

Jeg havde engang en profil på arto, hvor jeg linkede til nationx.dk i min præsentation. Den blev lukket, da man ikke måtte “reklamere” for konkurrerende hjemmesider. Jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at holde min latter tilbage, da jeg opdagede det.

Hvad skete der for den frie konkurrence? Hvis arto er bange for at miste medlemmer til konkurrenterne, burde de så ikke satse på at forbedre deres eget site i stedet for at bruge censur?

Hvor mange af de nyere og hyper-populære medier (facebook, google, wikipedia osv osv) har nogensinde undladt, eller direkte forhindret, links til eksterne websites?

At anklageren i ovennævnte artikel kræver at få domænet arto.dk overdraget til ham selv er dog mindst lige så latterfremkaldende!

http://jp.dk/indland/krimi/article1352802.ece

“Ifølge Arto.dk modtager de hver uge mellem 30 og 50 anmeldelser fra brugere, der føler sig chikaneret eller mobbet på sitet.”

Det er ca. det samme som på NationX, men arto har 30x så mange medlemmer. Dvs. arto brugerne/arto er 30 gange dårlige til at tage hånd om upassende opførsel? Skræmmende…

“Hver uge lukker Arto.dk dog cirka to profiler på grund af klager over seksuel chikane. Det behøver dog ikke nødvendigvis at handle om voksne, der forsøger at få kontakt med mindreårige.

“Det kan også være anstødelige billeder, eller samtaler mellem jævnaldrende teenagere med seksuelt indhold,” forklarer Anne Løhde Rask.”

Igen, ca. det samme som på NationX. Igen, samme skræmmende konklussion.

Den sidste uge har jeg skulle bruge følgende hjemmesider, og har bandet i flere timer pga. fejl efter fejl efter fejl…

Redhat.com - Et af de største og mest anerkendte linux distributions-firmaer i verden - deres produkt bruges til at opsætte webservere.

Dell.com - Verdens største (eller er de blevet overhalet?) producent af computere. En stor del af deres forretning er salg af servere.

Talk about ironi?

Der er stor forskel på hvad man forventer sig af et socialt netværk. Eller er der? Vil man ikke altid oprette en profil for at finde og snakke med gamle og nye venner? Det ligger ligesom i ordet “socialt netværk”.

Jeg sammenligner tit NationX.dk og andre community hjemmesider med det overordnede samfund. Både på nettet og i den virkelige verden er man en del af samfundet (indbygger), og man er underlagt samfundets love og regler. I begge tilfælde kan man bevæge sig rundt og interagere med andre borgere. Der er mulighed for at kommunikere offentligt (tale i offentligt rum vs. diskussionsfora) eller privat (privat samtale/SMS vs. private e-beskeder).

(more…)

Det glæder mig, at emnet bliver taget op igen, fordi her er virkelig plads til forbedring. Jeg er sikker på, at Arto gør mere, end de fleste forældre og journalister er klar over, for at forhindre pædofil-til-mindreårig-kontakt. For faktum er jo, at det er umuligt at sikre sig 100%. Selv på min egen NationX ville en pædofil, gud forbyde det, kunne have held med at skabe kontakt til mindreårige.

Problemet er, at det i dag ikke er muligt at skabe den ultimative sikkerhed på nettet. Så spørgsmålet er, hvad gør vi i stedet? Chatudbydere har tit brugt undskyldningen: “Ansvaret er hos forældrene, som skal lære børnene, hvordan de håndterer forskellige situationer”. Men det er bare ikke godt nok! 99,9% af de 12-årige piger, som hver dag logger ind på en chatprofil, forstår spotte en pædofil. Men de sidste 0,1% er altså i risiko for at falde i fælden, og få ødelagt deres liv. Her kan vi ikke bare undskylde os med, at forældrene bærer ansvaret.

(Disse tal er personlige gæt baseret på min erfaring med håndtering af klager og henvendelser fra brugerne på NationX)

Som omtalt tidligere på min blog, så er det åbenbart ikke politiet, vi skal sætte vores lid til. Det taget i betragtning, så lyder et forældrekorps pludselig helt tiltalende. Måske skulle nogle af korpsets medlemmer endda være rockere, bare for skræmmeeffekt. For jeg synes det er svært at “gå for langt”, når man overvejer konsekvenserne af IKKE at gøre noget.

Nå men… seriøst ment

Jeg mener ikke, at et forældrekorps er løsningen. Faktisk mener jeg slet ikke, at forældre skal forsøge at blande sig i børnenes lukkede verden. Det er OK at kigge med fra sidelinjen, f.eks. ved at få barnet til at vise rundt på chatsiden. Men alt andet virker som en rutsjebane til selvtægt. Dertil kommer, at forældre ikke har den nødvendige faglige indsigt, ligesom de sjældent kan være helt upartiske.

Jeg kan dog godt lide idéen om et undercover korps. Hvis et sådant kunne dannes som en sammensætning af psykologer og politifolk, så ville jeg være villig til at give det en chance.

Jeg vil tro, at en sådan pædofili-enhed ville kunne buste 10 pædofile om dagen, de første mange uger. Med det resultat ser jeg gerne imellem fingre med, at enkelte profiler på landets chatsider så rent faktisk styres af en 45-årig politimand.

I øjeblikket er det muligt at finde en bunke pædofile mænd i løbet af 0,5 hvis man ved, hvor man skal lede. Det er satme skræmmende! Med en målrettet indsats ville dette kunne forsvinde næsten fuldstændig.

Jeg suspenderer profilen, og laver en online anmeldelse hos IT-politiet (det var sent om aftenen - udenfor telefontid). Et par dage går - ingen respons. Efter en lille uge sletter jeg profilen, med en besked til personen om, at han er anmeldt for mistanke om pædofili.

Tre måneder senere får jeg en opringning fra politiet. En venlig betjent forklarer, at de desværre først har haft tid til at kigge på min anmeldelse nu. Der bliver fyret mange undskyldninger af, hvilket jeg da også mener er berettiget, situationens alvor taget i betragtning.

Jeg forklarer, at jeg stadig har informationer på den gamle profil, samt at jeg netop (dagen forinden opringningen) har fundet en lignende profil. Jeg forhører mig på, hvad der bliver gjort ved disse ting, såfremt jeg leverer alle informationer. Efter meget udenom-snak får jeg endelig den ærlige besked, at der absolut ikke bliver gjort noget ved en anmeldelse, lignende den jeg lavede tre måneder tidligere. Jeg er bedre stillet ved blot at slette og blokere personen.

Forestil dig min forskrækkelse. Jeg sidder med en pædofil i fælden, og bliver bedt om at slippe ham fri. Hvor stor er chancen  ikke for, at selv samme pædofile stodder ødelægger en lille piges liv senere? Måske endda flere pigers liv. Blot fordi politiet ikke havde ressourcer til at tage sig af ham.

Hvor mange penge er en piges liv værd?