Archive for the ‘Andet bras’ Category
Aldrig har jeg kunne holde mig selv i nakken så længe, som jeg har gjort denne gang. Forstået på den måde, at min seneste hjemmeside rent faktisk er færdigudviklet, gennemført og gennemtestet før den blev lanceret.
Og sikke en prøvelse det blev. Ikke mindre end 450 programmeringstimer fordelt over ca. tre måneder.
Projektet var www.Xfitnet.com - et community bygget op omkring fitness formen “CrossFit”.
Communitiet har naturligvis facebook som inspiration - IKKE som forbillede! En række velkendte funktioner går igen, for eksempel profil layout, “Fælles venner” og foto/video arkiv.
På andre områder har jeg nægtet at efterligne facebook - for eksempel manglende mulighed for at blokere apps, begrænsede søgemuligheder (alder, køn, land) og idéen om at man skal spammes med småting så snart det er muligt.
Posted in Andet bras | No Comments »
May 14
Kollektiv tudekoncert Posted by
Martin Bay
En større torrent-søgemaskine, Mininova, har annonceret, at de vil gøre noget for at fjerne ulovligt materiale fra deres database. Indtil videre har denne udmelding modtaget 490 kommentarer, hvoraf hovedparten er kritik - at folk nu bliver nødt til at bruge andre torrent sites.
De mest ihærdige tpb fortalere har hidtil slået på problematik vedr. censur-agtige forhold, lovgivning som ikke er tidsvarende osv., og derved forsøgt at nedtone det faktum, at torrent søgemaskiner i høj grad bruges til at hente ulovligt indhold.
Mininova vælger at fjerne ulovligt indhold, og reaktionen er:
“R.I.P !! deleting bookmark !!”
“Well, nice knowing you guys.There goes your ad revenues, by the way.”
“Rest in peace you have just committed online suicide.”
“well…we still have the pirate bay . Good luck mininova”
Ud af 45 kommentarer kunne jeg finde én, som ikke var i retning af disse eksempler. Dvs. 97,8% af Mininova brugerne benytter søgemaskinen til at downloade ulovligt materiale i så høj grad, at de ikke vil bruge den, hvis der kun er lovligt materiale.
I rest my case.
Posted in Andet bras | No Comments »
Jeg er led og ked af at høre dette argument, når snakken falder på TPB og igangværende retssag.
Jeg vil prøve at gøre det så simpelt som muligt:
Én af parterne tænker:
Vi indekserer så stor en del af nettet som muligt, laver en kick-ass algoritme og hjælper folk til at finde informationer. Ved at være effektive og yde en god service, vil vi få mange besøgende. Fra tid til anden vil vores automatiske robotter falde over ulovligt materiale, men det er ikke vores intention at hjælpe til spredning af dette.
Den anden part tænker:
Vi hjælper folk til at downloade ulovlige materiale. Alle har lyst til gratis film og musik, så på den måde får vi mange besøgende. Hvis nogen klager over, at vi linker til ulovligt materiale, så håner vi dem på vores hjemmeside.
Er der ikke noget, som hedder “ond tro” indenfor lovgivning?
Posted in Andet bras | 24 Comments »
Mar 24
Det’ en ommer! Posted by
Martin Bay
Jeg hader at være tvunget til at bruge hjemmesider, som ikke virker optimalt. Måske fordi mange af de fejl jeg oplever, har jeg selv været ude for, og har kunne rette dem på få minutter.
Den sidste uge har jeg skulle bruge følgende hjemmesider, og har bandet i flere timer pga. fejl efter fejl efter fejl…
Redhat.com - Et af de største og mest anerkendte linux distributions-firmaer i verden - deres produkt bruges til at opsætte webservere.
Dell.com - Verdens største (eller er de blevet overhalet?) producent af computere. En stor del af deres forretning er salg af servere.
Talk about ironi?
Posted in Andet bras | No Comments »
… og dem er der åbenbart mange af.
Update: Jeg støtter ikke IFPIs metoder - DNS blokering er ikke vejen at gå. Indlægget herunder er en kritik af dem, som forsøger at argumentere for, at TPB er lovlig.
Hvis du er bare en smule www/IT-interesseret, så kender du til sagen om Tele2, som er dømt til at blokere for adgangen til The Pirate Bay. Følg linket for en uddybning af sagen samt beskrivelse af hvad The Pirate Bay er.
Over alt hvor sagen omtales, og hvor det er muligt at kommentere/diskutere nyheden, findes en flod af indlæg, hvor personer fordømmer det danske retsvæsen og Tele2 (for at acceptere dommen uden kamp).
Argumenterne er ensformige, og kan opsummeres til:
- The Pirate Bay udbyder ikke copyright beskyttet materiale, det er blot en søgemaskine hvor man kan finde torrents (små tekstfiler med informationer)
- Censur er aldrig en god ting, og bringer Danmark ned på niveau med Kina og Korea hvad angår menneskerettigheder
De sidste argument kan jeg forholde mig til, men så stopper legen også…
Det ER ulovligt
The Pirate Bay bygger deres forretning på at fremme og muliggøre deling af ulovlige filer. Det i sig selv er ulovligt.
The Pirate Bay har nægtet at fjerne torrent filer, som linker til ulovligt materiale, fra deres database.
The Pirate Bay har valgt et navn, som beskriver præcis, hvad der sker på hjemmesiden. Nemlig udbud af pirat-software, musik og film. De ved hvad folk ønsker, og de ved, at uden de ulovlige filer, ville de ikke have en forretning. Ergo handler de i ond tro.
Hvordan kan folk så stadig forsvare hjemmesiden?
Det er faktisk simpelt nok…
1. Man er et yngre individ, som er vokset op med fildeling. Der har været ingen, eller meget få, konsekvenser af at gøre noget ulovligt på området. Resultatet er, at man ser ulovlig fildeling som en ret. “Det har jo altid været sådan, derfor kan man jo ikke bare sige at det pludselig er ulovligt.”
2. Man HAR ovenstående indsigt, men vælger at støtte hjemmesiden uagtet, da man fortsat ønsker mulighed for at begå ulovlighederne.
Tåbeligt…
Posted in Andet bras | 22 Comments »
Nov 21
Netlog igen… Posted by
Martin Bay
Der er åbenbart meget lidt kontrol på community-sitet netlog.com. Og når det er tilfældet, så viser børnene deres sande jeg?
På den danske forside fandt jeg disse to profiler:

Hvor er det sørgeligt og deprimerende, at 13-14 årige føler, at de skal udstille sig sådan.
Selv arto fjerner (efter eget udsagn) den slags. Gad vide om det betyder, at netlog bliver det nye smarte, forbudte og populære?
Posted in Andet bras | 2 Comments »
Facebook er en dundrende succes, og det er netop dét, jeg ikke forstår. Selvfølgelig kigger jeg med lidt farvede biller, da hjemmesiden, til dels, er konkurrent til min egen NationX. Men selv uden dette tror jeg, at jeg ville undres.
- Design - Facebook bruger skræmmende grimt og uprofessionelt design
- Brugervenlighed - jeg er erfaren netbruger, og selv efter 3-4 timers brug af Facebook, forvirrer den mig
Facebook har fået meget ros for sin åbne platform, hvor det er muligt for eksterne programmører at skrive programmer til brug på Facebook. Men som flere har fået øje på efterhånden, er det så så fantastisk? Der findes over 7000 programmer på Facebook, udviklet af tredjeparts programmører. Langt de fleste af disse er i bedste fald ubrugelige. At tilføje en mulighed for at sende virtuelle cirkelspark til hinanden, eller en kæledyrs-guldfisk, kan måske være meget underholdende, men hvor længe? Opslagstavler/gæstebøger kan tilføjes, men for at skrive i en anden persons nye gæstebog, skal man først selv installere gæstebogen i sin egen profil. Hvor fedt er det, når alle bruger forskellige gæstebøger?
At få flere opfordringer til at installere programmer, end egentlige beskeder, må også være lidt belastende i længden.
Jeg kan se én eneste fordel ved Facebook, nemlig deres størrelse. Men hvordan opstod folkevandringen ind på siden i første omgang? Det må først være for nylig, at Facebook fik flere medlemmer end f.eks. Friendster, Orkut, Hi5, Bebo og alle de andre.
I skrivende stund kan jeg ikke se en eneste grund til at logge ind på Facebook. Jeg oprettede en profil fordi jeg ville se, hvad hele denne hype var omkring. Hvor mange mon har det ligesom mig?
PS. vidste du, at man ikke kan lukke sin profil på facebook, man kan kun de-aktivere den. Det er, så vidt jeg ved, ulovligt i Danmark.
Posted in Andet bras | No Comments »
Oct 02
WebTal.dk lanceret Posted by
Martin Bay
I sidste uge fik jeg endelig taget mig sammen og færdiggjort webtjenesten www.WebTal.dk.
WebTal.dk er en statistikservice, rettet mod større danske hjemmesider. Servicen er gratis, og kræver ikke et reklamelink indsat på medlemmernes hjemmeside.
Formålet med WebTal.dk er at tilbyde både hjemmeside-ejere, mediebureauer, presse mm. en oversigt over besøgstallene hos større danske hjemmesider. Sådanne lister kender du måske fra FDIM og Chart.dk, problemet er blot, at disse langt fra giver et komplet billede af “markedet”. Begge produkter koster penge, mange endda, hvis man vil ind hos FDIM. Chart.dk kræver desuden et reklamelink indsat på alle hjemmesidens sider.
Read the rest of this entry »
Posted in Andet bras | 2 Comments »
Jeg får, om nogen, massevis af idéer til nye projekter, opfindelser, produkter og selvfølgelig hjemmesider. Så selvfølgelig skulle jeg deltage i Danmarks bedste idé på TV2.
Read the rest of this entry »
Posted in Andet bras | No Comments »
Jun 20
Blog Posted by
Martin Bay
Så fik jeg også en blog. Som så mange andre føler jeg også en trang til at lukke noget damp ud fra tid til anden, og det vil så ske her. Bare vent til jeg får tid!!
Posted in Andet bras | 1 Comment »